guidOpera præsenterer: OPERA skal gøre ONDT! (men for det meste godt)
Søndag d. 7. august kl. 15
Et dramatiseret causeri omkring de store følelser i operaens verden, sammensat til en intens forestilling i en enkel scenografisk udformning med både rekvisitter og kostumeskift undervejs.
Her indgår uddrag fra nogle af de største og mest kendte operaer…Carmen, La Traviata, Bajadser, La Boheme, Rigoletto, Barberen i Sevilla og mange flere. Og der fortælles om de oplevelser og dilemmaer der er en del af livet som operasanger, og der synges de allerskønneste arier, både som soli og duetter.
Hvad er hemmeligheden bag det at synge opera og være på scenen, hvad oplever man selv som menneske? Nogle gange gør det ondt at være operasanger…. Og publikum skal også mærke at det gør ondt, de skal mærke de følelsesmæssige registre, der bruges på scenen, og de skal fornemme de ekstreme situationet der opstår, når man laver opera.
Undervejs supplerer sangerne med anekdoter fra operalivet, forestillingerne og Det Kongelige teater tilbage i tiden.
Oplev opera i en højspændt og intens musikalsk atmosfære – ofte med lig på bordet – med livet som indsats når OPERA gør ONDT!
Medvirkende:
Kgl. operasanger Niels Jørgen Riis (tenor), kgl operasanger Guido Paevatalu (baryton), Kgl kapelmester Leif Greibe (piano).
Brorsonsminde, Fiskergade 13
Billetpris kr. 275,-
Nummererede pladser.
Billetsalg Quedens tlf. 75 41 10 50
Arr.: Musik- og Kulturforeningen Quedens
Powered by iCagenda
Quedens Gaard
Overdammen 10, 6760 Ribe
Tlf. 75 41 10 50
quedens@gmail.com
Åbningstider
Hver dag fra kl. 9.30 - 18.00
Køkkenet lukker en halv time før
http://www.findsmiley.dk/72967