Bodil Jørgensen - De forbudte sange

Kategori
Arrangementer
Dato
Torsdag, 17 September 20:00
Venue
Ribelund Festsal - Ribelund festsal, Bøgealle 123
Telefon
75 41 10 50
E-mail
quedens@gmail.com
Vedhæftning

 

De forbudte sange

I anledning af Genforeningsjubilæet i 2020 bliver der nu mulighed for at opleve en koncert med Bodil Jørgensen hvor begrebet ”grænser” belyses.

En fortælling der fortælles i øjenhøjde med de mennesker for hvem landegrænser har haft store personlige omkostninger.

Efter nederlaget ved Dybbøl blev Danmark reduceret med en tredjedel og den nationale selvfølelse fik et knæk.

Den nye grænse betød at mange danskere nu måtte indstille sig på at leve under fremmed herredømme, gå i tysk militærtjeneste og undertrykke deres danske tilhørsforhold.

Den sangkultur som i dag er det kit der definerer os som danske blev grundlagt i årene fra 1864 og frem til Genforeningen i 1920.

Glæden ved at synge sammen blev et redskab for håb og længsel og et våben mod modløshed i en svær tid.

Nogle af sangene faldt den tyske besættelsesmagt for brystet idet man anså dem for provokerende og en trussel mod den gældende orden.

De blev forbudte at synge og censureret ud af Den blå Sangbog.

Bodil Jørgensen vil sammen med Martin Schacks Trio tage os med ind til hjertet af legale og illegale sange og fortælle historien set fra “dit og mit” udkigstårn og med sit enorme register af udtryksformer sætte følelser på sangene.

Martin Schack har arrangeret musikken så den fremstår i et nutidigt og mere swingende tonesprog og stadig er tro mod sit oplæg.

Medvirkende er:

Bodil Jørgensen – skuespiller

Martin Schack – piano, arrangør

Jesper Hindø – kontrabas

Martin Klausen – trommer

Tid: Torsdag den 17. september 2020

Sted: Ribelund Festsal, Bøge Alle 123

Billetpris 225,- / 275,- Nummererede pladser

Billetsalg: Quedens tlf 75 41 10 50

Arr: Musik og Kulturforeningen Quedens

 

 
 

Alle datoer

  • Torsdag, 17 September 20:00

Powered by iCagenda